Pas på mælkebøtterne!

Uh, hvor er jeg blevet øm over mine mælkebøtter som kaninejer. Det er sådan en træls følelse, når jeg plukker mælkebøtter fra haven til kaninerne, og jeg ved et uheld kommer til at tage roden med op. Øv.

Som kaninejer får man godt nok hurtigt et andet syn på hvad en have skal indeholde. Så meget at jeg sidste år forgæves forsøgte at lave et mælkebøttebed. Sjovt nok vil mælkebøtter ikke bare gro dér, hvor man ønsker dem. Min kæreste drømmer om en græsplæne, der kunne ligne en golfbane. Det betyder, at han har set sig meget sur på de flotte mælkebøtter i græsplænen. Jeg forsøger ihærdigt at beskytte dem fra at blive hevet op. Det bliver spændende hvem der vinder: kaniner vs. golfbane..to be continued!

Mælkebøtter er ikke det eneste, jeg har plantet i min have. Det vil nok vække rædselsskrig blandt nogle havefolk – og sikkert mine naboer – at jeg faktisk har plantet skvalderkål og brændenælder i haven. Skvalderkål er en meget sund spise, og de gror lynhurtigt. Derfor er det fantastisk foder til kaninerne. Brændenælder er også supervitaminer, og de kan tørres og bruges som vintertilskud.

Og bare rolig, de er selvfølgelig plantet, så de ikke breder sig. Tror jeg. Det finder vi ud af. Går det helt galt, må jeg jo bare få nogle flere kaniner til at holde ukrudtet nede;)

Skvalderkål i haven

P1030415

Jeg har haft dyrket mine skvalderkål i længere tid i potte, så jeg kunne finde det helt rigtige sted til dem i haven. Jeg har været ude i en skov og grave dem op.

Brændenælde

P1030417

Jeg kan ikke helt huske, hvor jeg har fundet mine brændenælder henne. Det er dog ikke fordi, at de er så svære at finde. Bare husk handsker og en skovl.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.