Lav piletræer til kaninerne

Kaniner elsker pil. Og faktisk er det en god idé at have lidt pil i haven, for den er ganske sund – og indeholder også et smertestillende stof, som er godt for din kanin at tygge sig til, hvis den har det lidt skidt en dag. Og du kan ganske let og helt gratis fylde din have med pil. Vi var ude og gå tur forleden, da vi kom forbi et rigtig flot piletræ i en god størrelse. Ikke særlig højt og helt fint til en alm. villahave. Så vi rev en gren af. Jeg har nu lavet 4 stiklinge af grenen, og de er godt i gang med at sætte rødder. Nu er pil jo ikke bare pil, så jeg ved faktisk ikke præcis hvilken sort, vi har fået os, men den skal alligevel kun bruges til kaninerne, så den vil aldrig blive særlig stor.

Om et par uger er de klar til at blive sat ud i haven. Det er så let.

Lav en stikling, der er ca. 20 cm. lang og stik den i en stor potte med jord, så kun ca. 5 cm stikker op. Den skal have lidt knopper. Jeg satte mine pil i en meget stor potte, så jeg dækkede den til med en hvid affaldssæk, men ellers kan du bare bruge en stor frostpose. Efter 1½ uges tid kan du fjerne posen, for så er stiklingerne godt i gang med at gro.

20150403_171211 20150403_171330 20150403_171338

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.