Kaninerne har spist æbletræet

Det her syn mødte mig forleden dag ude i haven: mine nyplantede frugttræer har mødt nogle kanintænder. Jeg har sådan glædet mig til at nyde mine æble- og pæretræer i år, så jeg var ret ked af, at se at kaninerne ikke kunne nøjes med alt det andet, de har til rådighed i haven.

P1050170

Jeg har googlet mig frem til, at man skal reagere lynhurtigt når den slags sker, for at undgå at træet dør af fugttab. Jeg har derfor vinklet vita wrap omkring træet, og så er der kun tilbage at håbe. Derudover har jeg købt hjortetaksolie og smurt ud på resten af stammen. Det stinker! Og jeg kan lige advare og sige, at hvis I kommer til at spilde bare en nanopartikel på tøjet, så stinker det i al evighed.

P1050171

Hjortetaksolie kan købes i Matas og bruges til at holde dyr væk fra områder – udenfor! Jeg har fået den geniale idé også at hælde hjortetaksolie ud i mit staudebed. Bedet har været et stort hit hos kaninerne hele sommeren og efteråret, og jeg har derfor ikke set meget til de mange fine stauder, jeg har haft købt.

Jeg er helt på det rene med, at kaninerne spiser alt andet i min have, men mit staudebed vil jeg gerne have i fred. Pippi sover meget inde i bedet for tiden, så det bliver spændende at se om hun helt holder sig fra det i den næste stykke tid. Vores ene kat har rendt rundt derinde og snuset til jorden, så jeg kan hermed konkludere, at hjortetaksolie i hvert fald ikke virker på katte, selvom det påstås.

Leave a Reply

Your email address will not be published.