Foder til udekaniner

Hvis du har fritgående udekaniner er det vigtigt, at de også får et højenergifoder. For fritgående udekaniner forbrænder en hel del mere energi end fritgående indekaniner – og for den sags skyld udendørs burkaniner.

Forår til efterår, hvor kaninerne har mulighed for at spise rigeligt af naturens skatkammer (alt godt fra min have) får de kun kaninpiller i ny og næ. Det er mere som godbidder. Her fodrer jeg udelukkende med Burgess Excel, som er et fantastisk kvalitetsfoder, og i høj grad kan anbefales. Det kan du købe her.

Burgess Excel er et af de bedste kaninfoder, du kan købe til din kanin. Andre mærker, der anbefales, er Oxbow og Supreme Science.

Om vinteren vil jeg hellere give mine kaniner noget foder, som er særligt udviklet til deres behov og de forhold, de lever under. Om vinteren, hvor der hverken er frisk græs eller andet liv i haven, er det vigtigt, at de får lidt hjælp i form af kaninpiller. Mucki Aktiv & Fit har jeg købt på www.zooplus.co.uk, som har et kæmpe udvalg af kanintilbehør til ingen penge.

Foderanalyse

Indhold Anbefalede
værdier
Mucki Aktiv
& Fit
Burgess Excel
Råprotein 12-16% 16,2% 13%
Råfibre >18% 18,3% 19%
Fibre 12,5%
Fedt 1-4% 6,9% 3%
Calcium 0,6-1,0% 0,65% 0,9%
Phosphorus 0,4-0,8% 0,43% 0,51%
Vitamin A 10.000-18.000 IU/kg 12.000 IU/kg 20.000 IU/kg
Vitamin D 800-1200 IU/kg 800 IU/kg 2.500 IU/kg
Vitamin E 40-70 mg/kg 230 mg/kg 120 mg/kg
Magnesium 0,3%
Zink 0,5% 110,7 mg
Potassium 0,6-0,7 %

Som det ses, så har jeg ikke kunne finde alle oplysninger for at lave en ordentlig sammenligning. Desværre. Det ses i hvert fald tydeligt, at der er langt mere fedt i mit nye foder end i Burgess Excel- derfor kan Mucki Aktiv & Fit virkelig ikke anbefales til kaniner, der bor indenfor, eller som har et stillesiddende liv i et bur. Her er Burgess langt bedre.

Er dine kaniner meget i bur så skal du være opmærksom på foderet, du giver dem. Rigtig mange adfærdsproblemer opstår nemlig hos burkaniner, som får et foder med højt energiindhold – det kan kun føre til en frustreret kanin. Meget energi og behov for at brænde det af, og ingen mulighed for at bevæge sig= det er et trist liv, og så kan man kun forvente, at kaninen rusker i tremmer og bider fra sig.

Men nu er der jo ingen grund til at holde burkaniner, så i stedet for at ændre på foderet, kan du også bare lukke dine kaniner ud af fængslet – de vil elske dig for det :) Her er forslag til kaninbure, der er billige, og giver masser af plads til kaniner: http://www.kaninhaandbogen.dk/storrelse-pa-kaninbure/

Leave a Reply

Your email address will not be published.